|
Her i TIP 2 får du råd til, hvordan du i samarbejde med arrangøren/leverandøren udfolder rammerne for rejsen, så du og din gruppe får det ønskede indhold af lederkurset/teambuilding-aktiviteterne.
|
Det er vigtigt, at du får afstemt helt nøje med jeres leverandør, hvilke ønsker, forventninger og krav I som kunde har til arrangementet. Tag et eller flere møder eller telefonsamtaler med leverandøren, hvor I gennemgår hvad der præcist er indeholdt i dét tilbud med løsningsforslag (program) I har fået, og hvad som ikke er. Gør dig rammerne og omfanget af aktiviteter klart på møderne med leverandøren, og vær gerne åben over for nye ideer og forslag.
|
Det er rigtig fint, hvis I i fællesskab kan designe lederkurset eller teambuilding-aktiviteterne, så I føler, at I selv har haft indflydelse på udfaldet. Skal deltagerne på et outdoor teambuilding arrangement eksempelvis presses eller ”nurses”? Skal det måske være en kombination af indendørs og outdoor, eller udelukkende én ting? Skal skov, vand, lille øde flække eller storby være jeres rammer? Skal der være fuld power på hele tiden i alle jeres dage, eller skal der også være tid til refleksion og fordybelse? Gourmetmiddag om aftenen eller BBQ på stranden? Der er mange overvejelser at gøre.
|
Dernæst er det også relevant at tænke arbejds- og medarbejderdelen ind i jeres arrangement – skal der for eksempel (også) være et højt intellektuelt niveau i indholdet, såsom strategiudarbejdelse og facilitering af dette? Og hvor stor en del af dette skal leverandøren i så fald stå for? Skal nogen fra gruppen selv levere noget på kurset? Og sidst men ikke mindst: hvad koster de forskellige elementer?
|
Nedenfor kan du læse mere om mulighederne for indholdet af de lederkurser og teambuilding-aktiviteter i udlandet, som vi tilbyder i samarbejde med OLTC - Outdoor Leadership Training Center.
TEAMBUILDING I UDLANDET
Kontakt os på 88 44 14 80 hvis du ønsker et gratis, skræddersyet tilbud på ovenstående til netop din gruppe.
|
I TIP 3 kan du blive klogere på ØKONOMI OG DE SIDSTE PRAKTIKALITETER i forbindelse med firmarejser og indholdet undervejs. Gå til TIP 3.
|
|
|
|